Her fortælles kort om Visdommen, som er Lucille Cedercrans’ egen betegnelse for sit forfatterskab. Visdommen bør dog ses i sammenhæng med andre åndelige retninger, som beskæftiger sig med samme verdensbillede.
Den Tidløse Visdom
Den Tidløse Visdom bruger jeg som en samlet betegnelse for et bestemt verdensbillede, som er beskrevet i en række forfatterskaber. Disse forfatterskaber er fremkommet siden slutningen af 1800 tallet og frem til omkring 1960. De vigtigste strømninger og forfattere inden for Den Tidløse Visdom er:
- Teosofien, som formuleret af Helena P. Blavatsky m.fl.,
- Den Esoteriske lære, som formuleret af Alice A. Bailey
- Visdommen, som formuleret af Lucille Cedercrans.
Alle disse forfattere har angiveligt haft en direkte kontakt til Visdommens Mestre, Hierarkiet, klodens indre verdensstyrelse. Mestrene har brugt dem som kanaler for at formidle en viden, som verden nu var parat til at modtage.
Så hvad går denne Tidløse Visdom så ud på? I meget korte vendinger bygger dens verdensbillede på disse grundlæggende elementer:
Gud eller Logos, hvad enten det er en kosmisk logos, en sollogos eller en planetlogos har tre 3 aspekter. Disse tre aspekter svarer i kristen terminologi til Faderen, Sønnen og Helligånden. Gud eller Logos udtrykker sig desuden gennem 7 kraft- eller energicentre (de syv ånder foran Guds trone). Guds tre aspekter og syv kraftcentre er hver især levende væsener. Den Gud vi kender fra Bibelen må forstås som vores Planets Logos.
Alt i det univers vi kender, er levende og under udvikling, fra det mindste atom til den største galakse. Også den enhed vi kalder Gud eller Planetlogos er under udvikling. Gud er altså ikke et endeligt, uforanderligt væsen, som man kan få indtryk af, når man læser Bibelen. Det er også vigtigt at forstå, at udvikling handler om udvikling af bevidsthed, ikke om udvikling af stof eller form. For at vi kan udvikle os, er vi nødt til at øve os til vi mestrer alle de udfordringer, vi støder på som mennesker. Derfor må vi fødes igen og igen (reinkarnere) og mærke konsekvenserne af vores handlinger – gode som dårlige (karma). Dette fortsætter indtil vi til sidst har lært at bruge vores fri vilje til at gøre Guds vilje.
Udvikling, reinkarnation og karma styres af Guddommelige love eller lovmæssigheder. Disse love kan sammenlignes med naturlove, dvs. de er ubrydelige og eksisterende i sig selv.
Det var udviklingsplanen sådan ganske kort. Forfatterne indenfor Den Tidløse Visdom har til opgave at fortælle os, hvordan dette verdensbillede nærmere er indrettet, og hvordan vi som mennesker skal forholde os til det og gå frem i udvikling.
Visdommen
Visdommen som betegnelse er knyttet til Lucille Cedercrans’ forfatterskab. Selv skriver Lucille Cedercrans herom: ”Visdommen er ikke religion, filosofi eller videnskab, men et uafhængigt studie, en erfaring og en praksis”.
Visdommen er udsprunget af samme kilde som Teosofien og Den Esoteriske Lære.
Den primære impuls til Teosofien kom gennem Blavatskys 1. stråle Mester Morya. Den Esoteriske Lære er udformet i samarbejde med 2. stråle mesteren DK (den tibetanske Mester Djwhal Khul) og rummer uendelige mængder af viden. Visdommen er primært formidlet gennem Mesteren R, mesteren for 7. stråle for ceremoni og magi. Den er langt mere praktisk orienteret end Teosofien og Den Esoteriske Lære. Der skrives ikke kapitler, men gives lektioner, og der gives kun så meget viden som er absolut nødvendig for at forstå lektionernes instruktioner.
Lucille Cedercrans kommunikerede altså hovedsagelig med Mester R. Hun bragte dog også ind imellem andre medlemmer af Hierarkiet igennem, bl.a. Mester Morya og Mester DK. Lucille havde fra starten af sit samarbejde med Mester R intet som helst kendskab til teosofi eller Alice Bailey. Denne ordning var bevidst. På den måde blev det sikret, at hun gik helt fordomsfrit til sin egen kontakt og formidling. Først da hun havde skrevet sit hovedværk, Sjælens Natur, fik hun kendskab til Alice Baileys lære. Først da fandt hun efterhånden ud af, at hendes egne kontakter med Hierarkiet var de samme som Alice Baileys.
Der er virkelig et helt utroligt sammenfald af verdensbillede og terminologi mellem Alice Baileys og Lucille Cedercrans’ forfatterskaber. At to personer ud af det blå, og uden kendskab til hinandens bøger skulle kunne beskrive så kompliceret og sammenhængende et verdensbillede med brug af samme terminologi og navne på de indre kontakter, kan ikke være tilfældigt.
Som Lucille Cedercrans’ forfatterskab fremstår i dag, er den til grund liggende tankeform skabt i et samarbejde mellem mestrene M, DK og R.
Du kan læse mere om Den Tidløse Visdom på min hjemmeside occultwisdom.dk